fredag den 16. maj 2014

Hvedeknopper


Gammeldags klassiske hveder. Jeg elsker hveder og på store bededag er det oplagt at bage hveder. Den her opskrift kommer fra Claus Meyer og er en vildt lækker opskrift, desværre tager den ret lang tid men de er det hele værd. God fridag.




Hvedeknopper, 20 stk.
2,5 dl lunkent vand
2,5 dl lunken mælk
20 g gær
2 æg
15 g havsalt
50 g sukker
15 g stødt kardemomme
1-1,2 kg hvedemel
50 g blødt smør

Hæld vand og mælk i en skål, og rør gæren ud heri. Rør æg, havsalt og sukker i væsken, og tilsæt så kardemomme og hvedemel. Ælt dejen sammen i et par minutter. Ælt så smørret ing i dejen, til den slipper kanterne på skålen; det tager ca. 5-6 minutter. Lad dejen hæve tildækket i 2 timer i skålen.

Vend dejen ud på et melet bord, og tril den ud til en lang pølse. Del den i 20 stykker, og form dem til boller. Sæt bollerne på en bradepande med bagepapir, så de står tæt uden at røre hinanden, lad dem hæve i 2-3 timer, til de har dobbelt størrelse og er hævet sammen.
Bag hvedeknopperne ved 220 grader i ca. 12-15 minutter, lad dem afkøle af på en bagerist

Ingen kommentarer:

Send en kommentar